Kendte3. juli 2022

“Blærerøven” flyttet til Italien: Kommer aldrig hjem

Mads Christensen er startet helt forfra i støvle­landet efter sin skilsmisse
Mads Christensen
Mads Christensen, 57, har sagt farvel til Danmark. Han kommer aldrig hjem igen – og har begyndt et nyt liv i Italien.
 Foto: Lars H. Laursen

Han fik nok af familielivet i Søllerød, blev skilt og boede en overgang på sin båd, men nu har Mads Christensen fast base i Italien – og han kommer aldrig hjem til Danmark.

– Jeg bor i Italien, hvor jeg lejer et skønt hus nede ved Comosøen. Der har jeg etableret mig med møbler, potter og pander.

Jeg er startet helt forfra, og jeg er færdig med Danmark. Det er ikke kun Mette Frederiksens skyld. Jeg bliver ikke pensionist i Danmark, lyder det bestemt fra den mangeårige “Blærerøv” i podcasten “Hankøn”.

Tog mors parti

I tiden efter skilsmissen i 2020 – hvor Mads Christensen indrømmede at have været utro med en svensk kvinde, som nu er hans kæreste, følte han sig isoleret – for hverken familie eller venner var imponerede.

Camilla Barner-Christensen, Cornelius, Hannibal, Giula Esmeralda og Mads Christensen
SE og HØR besøgte modemanden i 2014, da hans stadig var sammen med Camilla Barner-Christensen og sine tre børn i Søllerød.
 Foto: Aller Media DK

– Ingen holder med ægteskabsbryderen og slet ikke, hvis han har ligget og kneppet en eller anden blondine oppe i Sverige og været fuld af løgn.

En stor del af vores fælles omgangskreds tog min kones parti – og jeg opdagede i udpræget grad, at mine børn gjorde det, fortæller eksildanskeren.

Sponsoreret indhold