Kendte7. november 2022

Blædels søn i voldsepisode

Krimidronningens 25-årige søn spillede hovedrollen i overfald på homoseksuelt par
Sara Blædels 25-årige søn er nærmest flasket op med forbrydelser.
Sara Blædels 25-årige søn er nærmest flasket op med forbrydelser.
 Foto: Dan Mariegaard

Det er nok de færreste forældre, der ønsker at opleve deres børn begå noget kriminelt.

Men mon ikke krimiforfatteren Sara Blædels moderhjerte slog et ekstra slag af stolthed, da hun i weekenden kunne se sin søn Adam føre an i et uprovokeret og hårrejsende voldeligt overfald på et bøssepar i Københavns indre by?

Adam Blædel, 25, spillede nemlig anføreren på et hold af "læderjakker", der med slag og spark pryglede modefotografen Benjamin, spillet af Joachim Fjelstrup, i gårdsdagens afsnit af DRs populære tv-serie "Carmen Curlers".

Adam Blædel - her med sin mor Sara Blædel - spillede en afgørende rolle i gårdsdagens afsnit af "Carmen Curlers".
Adam Blædel - her med sin mor Sara Blædel - spillede en afgørende rolle i gårdsdagens afsnit af "Carmen Curlers".
 Foto: Peter Grosen

Det lykkedes frisøren Frans, spillet af Nicolai Jørgensen, at undslippe overfaldet. Politiet anbefalede Frans at glemme sagen, for i den periode, som "Carmen Curlers" skildrer, var der en helt anden holdning til såkaldte had-forbrydelser.

For et par år siden afsluttede den 190 cm høje Adam Blædel en uddannelse på dramaskolen New York Film Academy. Han har siden haft småroller på både film, tv og i radioen.

Adam Blædel har valgt at benytte sin mors efternavn. Han far er nemlig SE og HØR-journalisten Jan Körner.

Fik du ikke set Adam Blædel "Carmen Curlers", kan du se afsnittet her (link fjernet).

Sponsoreret indhold