Kendte26. februar 2020

Blachman vækker opsigt med amme-billede

"X Factor"-koryfæet har postet et billede af sin forlovede Julia Werup, der ammer sønnen Zac, og det har fået folk op af stolene
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-02-26_kl._07.50.35.png
 Foto: Robin Skjoldborg

Amning i det offentlige rum skaber ofte debat, men i Thomas Blachman og hans forlovede Julia Werups tilfælde er det ikke det emne, der får folk til tasterne.

"X Factor"-dommeren postede mandag et billede af sin forlovede, der ammer sønnen Zac på en restaurant. Mens sønnen dier ved hendes bryst drikker hun, hvad der ligner hvidvin fra et vinglas.

Artiklen fortsætter under billedet.

Og motivet har i den grad fået folk til at finde deres meninger og gode råd frem i kommetarfeltet, hvor der i skrivende stund er 337, der har givet deres besyv med.

- Jeg er meget tilhænger af offentligt amning, men ikke alkohol imens. Se anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen i foto, skriver en bruger og vedhæfter et billede med anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.

- Måske ikke skide smart at drikke inden og mens man ammer, advarer en anden.

Andre kan ikke se noget forbudt i, at en ammende mor tillader sig en tår alkohol:

- Det der ligner hyldeblomstsaftevand (ironi), men kan være mange ting. Inkl alkoholfri, konstaterer en Facebook-følger.

- Jeg føler mig krænket over, at jeg ikke kan få øje på "problemet". Smukt billede, lyder det fra en anden.

Blachman og Werups søn Zac kom til verden den 8. september 2019. Blachman har i forvejen 18-årige Henry og 13-årige Ramona med sin ekskone Viola Heyn-Johnsen, som han blev skilt fra i 2012.

Sponsoreret indhold