Blachman slår fast: - Vi har ikke engang knaldet

I et Facebook-opslag fortæller Mai Manniche om en \

I et Facebook-opslag fortæller Mai Manniche om en "stormfuld relation" til Thomas Blachman, som varede i to uger.

Foto: Kaspar Wenstrup, Peter Grosen

I går talte Thomas Blachman ud om den "stormfulde relation", som Mai Manniche i et langt opslag på sin Facebook-profil afslørede hun havde haft med "X Factor"-dommeren. 

Da SE og HØR i går mødte ham til "X Factor"-pressemøde blev der naturligvis spurgt ind til om, han havde haft et forhold til smykkedesigneren, og der lød det kontante svar: 

- Nej, det har jeg fandeme ikke.

Over for Ekstra Bladet uddyber Blachman nu det, som Mai Manniche har beskrevet som en "stormfuld relation". 

Blachman forklarer, at han vil have det helt på det rene, at han ikke så Mai Manniche, mens han var gift med Sarah Louise Schackinger, som han blev skilt fra i 2017, og ej heller skete det, mens han dannede par med sin nuværende forlovede, Julia Werup, som han også lige har fået et barn med: 

- For at få det helt konkret. Jeg blev skilt i 2017. Jeg spiser en middag med en kvinde, da jeg er single, og vi skriver sammen. Det tager to uger at lukke det ned, lyder det fra Blachman til Ekstra Bladet

"X Factor"-værten understreger, at han ikke har set Mai Manniche, mens han har været i et parforhold. Han kalder det "under sin værdighed: 

- Lige nu er jeg i en af de bedste perioder i mit liv. Så jeg vil gerne afmystificere det her og gøre klart, at jeg ikke har haft en affære. Altså, vi har jo ikke engang knaldet, for helvede. Vi har været ude at spise, og det kunne være, det blev til noget. Det blev lukket ned, og at hun så vil kalde det et forhold er, hvad det er, slår Blachman fast over for Ekstra Bladet

Over for Ekstra Bladet fastholder Mai Manniche, at hun og Blachman havde et forhold: 

- Lad Blachman sige, hvad han vil. Det er helt korrekt, at vi ikke har været kærester, men at sige, at vi ikke havde et forhold ... Det har jeg en masse beskeder, der klart viser. Hvis det var noget, jeg fandt på, ville jeg have valgt en lidt yngre og mere Brad Pitt-agtig mand. Lad Blachman sige, hvad han vil. Jeg har ikke behov for at diskutere, om vi har været i et forhold eller ej.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close