Bjørn på rov: Stjæler 38 tærter

Det lyder som om, at bageriet Colorado Cherry Company har haft besøg af Peter Plys’ meget sultne storebror.
Den gule tegneseriebjørn ville nok nøjes med at stjæle honning, men i Colorado var det en stor grizzlybjørn, der fik tiltusket sig vej til bageriet og alle de skønne tærter i nattens mulm og mørke.
Og nu ved man da med sikkerhed, at det ikke er en skrøne, at bjørne godt kan lide søde sager. Bjørnen fik i hvert fald fortæret ikke mindre end 24 kirsebærtærter og 14 æbletærter – og den fik også snuppet to ekstra med ud – måske hvis den senere skulle blive lækkersulten…
Bjørnen kom ind gennem et vindue, og den har angiveligt holdt ædegilde af kaliber i et hjørne af restauranten – selfølgelig i et hjørne, hvor sikkerhedskameraerne ikke fangede den spisende bjørn, men der var rester fra kagerne.
Det var desuden også en kræsen bjørn, da den fuldstændig holdt sig fra jordbær- og rabarbertærterne.
- Han er bare kommet ind, hoppet ned på ovnene og så har han haft en fest, siger ejeren Mikaela Lehnert iølge kdvr.com.
[node:aller-related-content]
Det er ikke første gang, at bjørnen besøger bageriet. En nabo har taget billeder af bjørnen – og man mener, at det er den samme.
Ejeren joker også med, at når den så godt kan lide tærter, så kan den da få et job i bageriet, da de mangler lidt personale.
Det er heller ikke første gang, at en bjørn bryder ind i en butik i Colorado. Generelt kommer bjørnene tættere og tættere på byerne – og for nylig havde en chokoladebutik også indbrud af en bjørn med en sød tand.