Bjarne Henriksen fik skattesmæk: - Det, mener jeg, er for dårligt

Han har været såkaldt freelancer siden 1995 og har i store dele af sin tid på toppen gjort brug af en revisor for at holde styr på finanserne.
Det har været en god investering, mener Bjarne Henriksen selv.
Alligevel skete der det sidste år, at han pludselig, til stor forundring for ham selv, skulle betale 40.000 kroner tilbage i skat. Det fortæller han til BILLED-BLADET.
De 40.000 kroner var han nemlig slet ikke selv klar over, at han ville komme til at skylde skat.
- Det var det, jeg fik for at være med i ”Forræder”. Jeg ringede og sagde: ”Undskyld mig, opgiver I ikke til skattevæsnet?” Men det gjorde de ikke af princip, og jeg havde overset det i min kontrakt. Det, mener jeg, er for dårligt. Fra nu af skal man tjekke alt. Nu skal jeg betale 40.000 tilbage i skat i tre rater, og det er jeg allerede i gang med.
Bjarne Henriksen er lige nu aktuel i DR-dramaserien "”Andre folks penge”.
Så er han desuden sprunget ud som politiker.