Kendte30. maj 2021

B.J. Thomas død

Han meldte ud tidligere på året, at han havde fået lungekræft
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/design_uden_navn_72.png
 Foto: Martin Sloan/Ritzau Scanpix

Amerikanske B.J. Thomas, der besteg hitlisterne i de sene 1960'er og 70'erne, er afgået ved døden. Han blev 78 år.

Han gik bort i sit eget hjem 29. maj efter komplikationer fra lungekræft.

Det skriver blandt andet Washington Post og Rolling Stone.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/megaepbdbjthec002_66303.jpg
 Foto: MEGA

Sådan så B.T. Thomsen ud i slutningen af 1990'erne. (Foto: MEGA)

Han meddelte i marts, at han var blevet diagnosticeret med lungekræft i stadie 4, og at han blev behandlet i Texas.

Han var femdobbelt Grammy-vinder og er bedst kendt for numrene "Raindrops Keep Fallin' on My Head" og "Hooked on a Feeling".

B.J. Thomas blandede genrerne country, soul, gospel og rock, og det er faldet i god smag, for han har solgt mere end 70 millioner plader gennem sin karriere verden over.

Forkortelsen "B.J." står for Billy Joel, men han fik det korte kælenavn allerede da han var teenager og spillede baseball. Der var nemlig flere under samme navn, og derfor tog han forkortelsen til sig.

Han efterlader sig tre børn og sin kone, Gloria Richardson.

Sponsoreret indhold