Kendte5. februar 2020

Bizar afsløring: Derfor sover Justin Bieber i trykkammer

I YouTube-dokumentaren "Seasons" om Justin Bieber, kommer det frem, at popprinsen tyer til en masse remedier for at komme sig efter et årelangt stofmisbrug
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/24303550-7965575-_it_fills_up_with_oxygen_he_said_i_really_have_been_struggling_w-m-3_1580837726497_0.jpg
 Foto: YouTube Originals

Han sover i trykkammer og får supervitaminer via drop.

I sin nye YouTube-dokumentar "Seasons" afslører Justin Bieber, 25, at han vil gå langt for at holde sin krop og sit sind ved lige.

I dokumentaren afslører "Yummy"-sangeren, at han ikke sover i en seng, og han demonstrerer, hvordan et stort, blåt oppusteligt trykkammer fungerer.

- Det bliver fyldt med ilt, fortæller han.

- Jeg har virkelig kæmpet med angst. Man får mere ilt til hjernen, så det mindsker stressniveauerne. Det er ret sejt, tilføjer han.

Biebers hustru Hailey fortæller, at de har forskellige former for trykkamre liggende, så Justin kan bruge dem både i huset, og når han indspiller musik i studiet.

- Folk kommer til at tænke, at han er en vanvittig person, siger hun og fortsætter:

- Folk kommer til at sige: "Hvad er det for en maskine? Det er noget lort, rige mennesker bruger".

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega595885_019.jpg
 Foto: MEGA

Justin og Hailey Bieber til premiere på "Seasons". Foto: MEGA

I "Seasons" fortæller Bieber også, at han får supervitaminet NAD+ (nicotinamide adenine dinucleotide) via intravenøst drop. En behandling, man normalt ser hos patienter med sygdomme som Alzheimers og Parkinsons.

- Det, det gør, er, at det skyller toksinerne ud, forklarer sangeren.

I dokumentaren kommer den unge stjerne også ind på, at han har kæmpet med misbrug i mange år. Det startede med hash som 13-årig, og så blev det til sizzurp, piller, MDMA og svampe.

- Det var en måde for mig at flygte på. Jeg var ung, fortæller Bieber om sit massive misbrug, der blev ganske alvorligt:

- Jeg var døende. Folk ved ikke, hvor alvorligt det blev. Det var virkelig vanvittigt skræmmende.

Sponsoreret indhold