Kendte10. april 2019

Bisse i blodig motorsavsulykke

Den danske sanger Bisse, der fredag optrådte i ”X Factor”, har set sig nødsaget til at aflyse en lang række af sine koncerter efter en alvorlig motorsavsulykke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190405_dm_x_factor_semifinale_013_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Den anmelderroste musiker Bisse, der fredag optrådte i ”X Factor”, er tvunget til at aflyse en lang række af sine kommende koncerter efter en alvorlig motorsavsulykke.

Det oplyser musikeren, der bærer det borgerlige navn Thorbjørn Radisch Bredkjær, på sin officielle Facebook-side onsdag:

- Det er med stor beklagelse at jeg må aflyse mine solo-koncerter her i april og maj. Jeg kom galt afsted med en motorsav i marts og har skåret mig på venstre underarm, skriver Bisse på Facebook.

Skaden er så alvorlig, at sangeren skal have armen i gips, indtil slutningen af denne måned. Herefter venter et genoptræningsforløb.

Bisse optrådte fredag under ”X Factor”, hvor han sammen med gruppen Echo sang sin sang ”Fjerne Slægtninge”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190405_dm_x_factor_semifinale_013_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Bisse på scenen fredag aften i "X Factor". Foto: Dan Mariegaard

Her havde han også sin venstre arm i gips, som altså skyldes den alvorlige motorsavsulykke, han var involveret i tilbage i marts måned.

Echo røg som bekendt ud af ”X Factor” fredag aften.

Det betyder, at det er Benjamin, Kristian Kjærlund og Live, der fredag går på scenen i Horsens for at vinde titlen som årets ”X Factor”-vinder 2019.

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold