Billie Eilish smider tøjet

Superstjernen Billie Eilish sparkede mandag aften sin verdensturné "Where Do We Go World Tour" i gang, og her var det med et spektakulært show.

Men også med et særligt budskab. Og en tilhørende visual, der løb med opmærksomheden.

For i en pause mellem to numre, fik publikum på hendes Miami-koncert lov at se en anderledes udgave af Eilish, end de er vant til.

Her ses Eilish, der kun for ganske få uger siden fyldte 18 år, lyne op for en sweatshirt, smide t-shirten, og til sidst glide langsomt ned i en pøl af sort væske - kun iført bh.

empowering pic.twitter.com/IBOl9LF0rU (link fjernet)

— a 78 (@ILOMIL0S) March 10, 2020

Har kæmpet med onde kommentarer

Over et ambient musikstykke kunne man høre Billie Eilish holde en tale, hvor hun kommer ind på kropsskam, sit eget selvbillede og de kommentarer hun er udsat for dagligt.

I talen konkluderer hun:

- Hvis jeg bærer det, jeg synes er behageligt, er jeg ikke en ordentlig kvinde. Hvis jeg smider nogle af mine lag, er jeg en luder. Selvom du aldrig har set min krop, dømmer du den stadig, og dømmer mig på baggrund af den.

Billie er ganske som hun selv nævner berømt for sine speciallavede, og ganske ofte oversize, designersæt.

Hun har tidligere udtrykt utilfredshed med, at hendes baggy stil har været genstand for konklusioner om hendes seksuelle præferencer eller som en kommentar til de kvindelige musikere, der optræder mere letpåklædt.

Over for V Magazine fortalte hun i 2019:

- Jeg tager det tøj på, jeg vil have på. Men selvfølgelig ser folk det som om, at jeg siger nej til seksualisering, eller jeg siger nej til at være en stereotyp kvinde.

Billie Eilish er kendt for sin baggy gaderobe. Her ses hun til BRIT Awards 2020. Foto: MEGA

Ifølge The Guardian ser Eilish tale i fuld længde ud således:

Do you really know me?

You have opinions about my opinions, about my music, about my clothes, about my body.

Some people hate what I wear, some people praise it. Some people use it to shame others, some people use it to shame me.

But I feel you watching ... always. And nothing I do goes unseen.

So while I feel your stares, your disapproval or your sighs of relief, if I lived by them, I’d never be able to move.

Would you like me to be smaller? Weaker? Softer? Taller?

Would you like me to be quiet?

Do my shoulders provoke you? Does my chest? Am I my stomach? My hips?

The body I was born with, is it not what you wanted?

If what I wear is comfortable, I am not a woman. If I shed the layers, I am a slut.

Though you’ve never seen my body, you still judge it and judge me for it. Why?

You make assumptions about people based on their size. We decide who they are. We decide what they’re worth.

If I wear more, if I wear less, who decides what that makes me? What that means?

Is my value based only on your perception?

Or is your opinion of me not