Kendte5. april 2022

Billeder vækker opsigt: Nu svarer Jason Momoa på rygter

Jason Momoa og Kate Beckinsale blev spottet sammen til Oscar-efterfesten, hvilket har sat gang i spekulationerne
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Er der et nyt powerpar i byen?

Sådan har det lydt fra utallige fans i kølvandet på efterfesten til Oscar-uddelingen i sidste uge.

Her blev filmstjernerne Jason Momoa og Kate Beckinsale nemlig spottet sammen i det, som, mange mener, var et flirtende øjeblik.

Øjeblikket blev selvfølgelig foreviget og delt på sociale medier, hvor fans er gået i noget nær selvsving og er sikre på, at der var kærlighed i luften mellem de to skuespillere til Oscar-festen.

Især fordi Jason Momoa også blev spottet, da han i løbet af aftenen på gentlemanvis gav sin jakke til en frysende Kate Beckinsale.

- Dater Jason Mamoa og Kate Beckinsale? Jeg hader hende. Han er min mand, skriver en fan af Jason Momoa for eksempel.

Artiklen fortsætter under opslaget...

På grund af de mange spekulationer har Jason Momoa nu set sig nødsaget til at svare på rygterne.

Og ifølge ham er der vitterligt kun tale om rygter. Det skriver Extra, som fangede stjernen forleden til premieren på filmen "Ambulance".

- Det er helt skørt, siger den 42-årige stjerne til mediet og fortsætter:

- Jeg havde blot en samtale med en kvinde om hendes hjemland, fordi jeg var i England for at lave "Aquman 2" og pludselig tror alle, at vi dater.

Jason Momoa afviser samtidig, at han flirtede, da han gav den britiske skuespillerinde sin jakke.

- Nej, nej. Jeg prøvede bare at være en gentleman. Kvinden frøs.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Jason Momoa er nylig single. Han og hans hustru gennem fem år, Lisa Bonet, brød i januar.

Også Kate Beckinsale er tilsyneladende single. Hun gik i 2015 fra sin daværende ægtemand gennem 11 år, instruktøren Len Wiseman.

Skilsmissen gik dog først endeligt i gennem i 2019.

Skuespillerinden har siden været rygtet sammen med forskellige kendisser, deriblandt Pete Davidson, som i dag danner par med Kim Kardashian.

Sponsoreret indhold