Kendte1. juli 2021

Bill Cosby fejrer friheden med pizza

Efter at være blevet løsladt, da dommen om seksuelle overgreb blev omstødt, skulle Bill Cosby have sit første måltid i friheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega766625_002.jpg
 Foto: MEGA

Fra tremmeruskende dømt sexforbryder til en fri mand med pizzakrummer i mundvigen.

Efter knap tre år i fængsel blev Bill Cosbys dom onsdag omstødt, og han er nu ude af fængslet. Det fejrede han med en kæmpe middag.

- Han vil gerne have en sprød pizza, bare smagen af den, fortæller Andrew Wyat, som repræsenterer den 83-årige komiker og skuespiller, til New York Post i et interview ude foran Bill Cosbys villa i Philadelphia.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega766642_002.jpg
 Foto: MEGA

Flere af Bill Cosbys støttere stod klar til at tage imod ham foran sit hjem. (Foto: MEGA)

Ifølge talspersonen skulle Bill Cosby have planlagt at spise laks, kål og en pizza med frisk basilikum og mozzarella som sit første måltid, og den tidligere "Cosby Show"-stjerne glæder sig til at "nyde smagen af frihed".

Tilbage på scenen

Andrew Wyat kan også afsløre, at Bill Cosby har planer om straks at vende tilbage og optræde.

- Han vil vende tilbage på scenen, og på mange scener rundt om i landet, og han vil fortælle sin historie, siger han og fortsætter:

- Du kommer snart til at se en dokumentar. Du kommer snart til at se en bog. Der er mange store projekter, der snart kommer ud.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega766642_003.jpg
 Foto: MEGA

Efter mere end to år i fængsel er Bill Cosby nu tilbage i sin monsterstore villa. (Foto: MEGA)

Mere end 60 kvinder havde anklaget Bill Cosby for seksuelle overgreb, men det var sagen om Andrea Constand, der var afgørende. Han blev i 2018 idømt mellem tre og ti års fængsel for tre tilfælde af seksuelle overgreb.

Højesteretten i Pennsylvania har ophæves hans dom, efter fundet af en aftale, der blev indgået med den tidligere anklager, der forhindrede ham i at blive anklaget.

Med andre ord skulle den tidligere elskede tv-stjerne aldrig være blev retsforfulgt i Constand-sagen.

- Du er fri, Bill

Ifølge hans talsperson var det de andre indsatte, der kunne overbringe ham nyheden om, at han var en fri mand.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20210701-035550-1-1920x1239we.jpg
 Foto: Gilbert Carrasquillo/Splash/Ritzau Scanpix

Først skal Cosby lige nyde friheden, men snart vil han ud at fortælle sin version af historien. (Foto: Gilbert Carrasquillo/Splash/Ritzau Scanpix)

- Han glæder sig... Han sagde til mig: "Andrew, mit hjerte racer derudaf", siger Andrew Wyat.

- Han sagde: "Jeg har lige hørt de andre indsatte banke på væggene og cellen, mens de sagde: "Bill, du er fri! Du er fri, Bill!". Og han sagde: "Jeg vidste ikke, hvad der skete", lyder det videre fra talspersonen.

Efter løsladelsen delte Bill Cosby selv en meddelelse på sine sociale medier:

- Jeg har aldrig ændret min holdning eller min historie. Jeg har altid fastholdt min uskyld. Tak til mine fans, tilhængere og venner, som har stået ved mig gennem denne prøvelse. Især tak til højesteret Pennsylvania for opretholdelse af retsstatsprincippet.

Sponsoreret indhold