Kendte19. februar 2020

Bieber sang sit eget hit for Hailey

Hailey Bieber er nu den 'sidste ensomme pige' ifølge hendes mand Justin Bieber, der smed alle hæmninger og agerede 'wedding-singer' ved sin egen fest
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10541144l.jpg
 Foto: MEGA

Der høres både dybe suk og nåårh-udbrud fra publikum, da Justin Bieber på sin fjerde musikalske biltur med James Corden giver nye detaljer om sit ægteskab med modellen Hailey.

Da de to sagde ja til hinanden i 2018 havde den 25-årige popstjerne egentlig tænkt sig at holde sig fra at synge for sin brud.

Men nu fortæller han i The Late Late Shows populære segment "Carpool Karaoke", at han ombestemte sig.

Plejede at invitere piger på scenen

Og det var ikke bare en hvilken som helst kærlighedssang, hitmageren valgte for sin brud.

- Det var meget naturligt, og vi var bare en masse på scenen. Så jeg sang 'One Less Lonely Girl' for Hailey, fortæller han.

Herefter beder James Corden ham om at forklare, hvordan han plejede at optræde med den sang.

- Jeg plejede at dele en enkelt blomst ud til en af pigerne i publikum, som blev hevet på scenen under det nummer, svarer han.

Bieber forklarer herefter, at han valgte lige netop den sang, fordi Hailey nu ikke var 'One Less Lonely Girl', men den aller sidste ensomme pige, som fik den sang.

Herefter bryder den unge verdensstjerne ud i en version af den populære sang fra 2009 sammen med Corden.

Se Bieber og Cordens underholdende køretur herover

Slåskamp i bilen

Sidste gang Justin Bieber medvirkede i "Carpool Karaoke" var i 2016 - i et særligt Grammy-afsnit, og her foregik det på mange måder lidt roligere end den seneste.

Eksempelvis er der både danserutiner og armlægning på programmet, hvilket giver en forklaring på, hvorfor den populære tv-vært og popstjernen for nyligt blev afsløret i at lade sig trække rundt i Hollywood - fremfor at køre bilen selv.

Desuden forklarer Justin Bieber, hvorfor han sidste år i et tweet udfordrede skuespiller Tom Cruise i en slåskamp. Og i ramme alvor mente, han ville vinde.

- Jeg er underholdningbranchens svar på Coner McGregor (berømt MMA-udøver. red.), fortæller han.

Sponsoreret indhold