Bidrager til voldtægtskultur: Kendt tegneseriefigur droppet i ”Space Jam”-efterfølger

Det lille stinkdyr med den franske accent i både Looney Tunes-tegnefilmene og ”Space Jam” fra 1996 er snart fortid.
Filmselskabet Warner Bros har i hvert fald valgt at fjerne tegneseriefiguren fra den kommende ”Space Jam 2”, som får premiere til sommer.
Karakteren Pepé Le Pew – eller på dansk Pepe Le Puh – vil ikke være at finde i efterfølgeren til den populære halvt animerede, halvt live-action-komediefilm, ”Space Jam: A New Legacy”, skriver filmmediet Deadline.
Beslutningen om at droppe karakteren er kommet frem, efter klummeskribent i New York Times, Charles M. Blow, rettede skarp kritik mod børnefilm- og litteratur, som i hans optik indeholder både racistiske og sexistiske undertoner.
I hans artikel nævner han eksempelvis det lille stinkdyr, som flere måske vil huske som mere end bare almindeligt betaget af en unavngiven, sort og hvid kat.
Generelt er den lille animerede fyr på jagt efter kærligheden, som dog aldrig tilsmiler ham, da han jo er og bliver et stinkdyr.
Ifølge Blow er karakterens adfærd med til at ”normalisere voldtægt og voldtægtskultur”.
- Lad os se. 1. Han tager fat og kysser en pige/fremmed gentagne gange uden samtykke, og generelt mod hendes vilje. 2. Hun kæmper enormt for at komme ud af hans greb, men han vil ikke lade hende gå. 3. Han lukker og låser en dør, så hun ikke kan flygte, skriver han som argumenter på Twitter, da han skal uddybe sin pointe fra artiklen.
Han retter i sin klumme desuden kritik mod en karakter som ”Speedy Gonzarles” – den lille mexicanske mus – som han mener er en racistisk og krænkende stereotyp.
I ”Space Jam 2”, der som efterfølger til den populære film med Michael Jordan fra 1996 blev optaget for et par år tilbage, optræder skuespillerinden Greice Santo i en scene med stinkdyret Pepé Le Pew.
Her skulle Pew ifølge kilder forsøge at kysse hendes arm i en barscene, hvorefter Santo hælder en drink ud over ham.

(Foto: Mega)
Da han senere møder basketlegenden LeBron James forklarer ham, at man altså ikke gør den slags uden at have fået lov. Heller ikke mod katten, der nu har fået polititilhold.
Det er denne scene, der nu er endt på klippegulvet, efter Malcolm D. Lee erstattede filmens første instruktør, ifølge Deadline.
Nød at lave scenen
Ifølge mediet er brasilianske Greice Santo vred over, at scenen er blevet klippet ud. Hun har som kvinde med personlige erfaringer med seksuelle krænkelser gennem flere år kæmpet aktivt for at få kvinder til at sige fra overfor uønskede tilnærmelser.
Hun oplyser gennem sin talsperson, at det var tilfredsstillende at skryde scenen med tegnefilmsfiguren, fordi han endelig lærte en lektie.
Debatten omkring karakteren Pepe Le Pew og hans adfærd er langt fra ny.
I sin allerførste HBO-special, "Killin' Them Softly", kaldte den verdensberømte komiker Dave Chapelle den lille ildelugtende fyr for en ”voldtægtsmand”, ligesom han angreb andre karakterer fra børne-tv for deres moral. Det skete allerede i 2000.
Se det 21 år gamle klip her:
Pepé Le Pew havde sin filmdebut som Warner Bros-karakter i 1945 i filmen "Odor-able Kitty".