
Bianca Censori chokerer (igen): I byen i spiselig g-strengs-bikini

Bianca Censori skal være glad for, hun ikke bor i Danmark.
Med vores ustadige og kolde vejr, så ville Kanye Wests kone blive en del udfordret, når det kommer til at chokere og forarge med at gå halvnøgen rundt i tide og utide.
Men heldigvis for hende befinder hun sig i New York, hvor der er noget nær hedebølge i disse dage.
Derfor er hun da også atter engang lykkes med at chokere ved sit valg af outfit eller mangel på samme.
Forleden blev modellen nemlig spottet i en mikroskopisk spiselig g-strengs-bikini, da hun og Kanye skulle en tur i rapperen musikstudie.

Det skriver Page Six.
Ifølge det amerikanske medie er bikinien simpelthen lavet af slik og kan dermed spises, så hvis Bianca Censori eller Kanye West blev sultne, så var der altså føde lige ved hånden.
48-årige Kanye West og 30-årige Bianca Censori blev gift i december 2022.
I februar gik de pludselig fra hinanden, men de kunne tilsyneladende ikke undvære hinanden særlig længe, for allerede i april fandt de sammen igen.
