Kendte16. juni 2022

Beyoncé overrasker: Nu kommer der et nyt album

Hvis opslagene på Twitter er sande, så kommer der allerede et album i næste måned
Beyoncé
Beyoncé kommer med nyt album til juli.
 Foto: adidas/MEGA

Det er noget tid siden, vi har hørt nyt fra Queen B, men nu skal fans ikke vente meget længere.

Beyoncé har nemlig afsløret en trackliste, og hvad der godt kunne lyde som en titel på et nyt album.

Allerede 29. Juli udkommer det nye album angiveligt.

Det fremgår af et kryptisk tweet fra hendes mand, rapperen Jay-Z’s musiktjeneste Tidal.

I tweetet er der blot skrevet “Beyoncé, Renaissance” med et sort billede med teksten "act i" og "Renaissance".

Også Beyonces hjemmeside (link fjernet) afslører det nye album, hvor man allerede nu kan forudbestille album og merchandise.

En Beyoncé fankonto har på Twitter også afsløret, at der er 16 tracks på vej med det nye album.

Sidst sangerinden udgav et helt album var med albummet "Lemonade" i 2016.

Sponsoreret indhold