Kendte6. maj 2023 (opd. 6. maj 2023)

“Beverly Hills 90210”-stjernen Shannen Doherty skal skilles: Havde intet andet valg

Forholdet til Kurt Iswarienko er stendødt
Gennem sit kræftforløb har Shannen været hudløst ærlig om sine op- og nedture – og vist sine fans det hele. Her er det hendes første strålebehandling, hun var klar til.
Gennem sit kræftforløb har Shannen været hudløst ærlig om sine op- og nedture – og vist sine fans det hele. Her er det hendes første strålebehandling, hun var klar til.
 Privatfoto

LÆS OGSÅ: Danser Gigi Fredie-Pedersen er blevet mor

Efter 11 år som ægtefolk er forholdet forbi mellem Shannen Doherty, 52, og Kurt Iswarienko.

“Beverly Hills 90210”- og “Heksene fra Warren Manor”-stjernen har nemlig valgt at søge om skilsmisse fra manden.

Desuden kan TMZ berette, at parret brød med hinanden allerede i januar.

– Skilsmisse er den sidste ting, som Shannen ønskede.

– Desværre følte hun ikke, at hun havde noget andet valg, fortæller Dohertys talsmand, Leslie Sloane, til TMZ og tilføjer, at mediet kan kontakte Kurts agent, Collier Grimm, da hun “er intimt involveret”.

Hun antyder dermed, at en anden kvinde har været medvirkende til bruddet.

Flere amerikanske medier har uden held forsøgt at få en kommentar fra Kurt Iswarienko og Collier Grimm.

Shannen Doherty er mest af alt kendt for rollen som Brenda Walsh i tv-serien “Beverly Hills 90210” – sammen kollegerne; Luke Perry, Tori Spelling, Jason Priestley, Ian Ziering, Jennie Garth, Brian Austin Green og Gabrielle Carteris.
Shannen Doherty er mest af alt kendt for rollen som Brenda Walsh i tv-serien “Beverly Hills 90210” – sammen kollegerne; Luke Perry, Tori Spelling, Jason Priestley, Ian Ziering, Jennie Garth, Brian Austin Green og Gabrielle Carteris.
 Pr-foto

Tredje gang

Kort før nyheden om bruddet kom ud, lavede Shannen Doherty et opslag på Instagram med teksten:

– De eneste mennesker, som fortjener at være i dit liv, er dem, som behandler dig med kærlighed, venlighed og total respekt.

Dette er Hollywood-stjernens tredje skilsmisse.

Fra 1993 til 1994 var hun gift med Ashley Hamilton, mens hun fra 2002 til 2003 var gift med pokerspiller Rick Salomon.

I oktober 2011 sagde hun og Kurt Iswarienko ja til hinanden – men også det ægteskab er nu også et overstået kapitel.

Skuespilleren har aldrig fået nogen børn.

Hård kamp mod kræft

Den seneste tid har generelt været hård for Shannen Doherty, som er ramt af brystkræft.

Skuespilleren fik konstateret sygdommen i 2015. Hun fik fjernet brystet og gennemgik stråle- og kemoterapi-behandling, og i 2017 kunne hun ånde lettet op.

Men i februar 2020 kunne stjernen i “Good Morning America” desværre fortælle, at kræften var vendt tilbage.

– Det ville alligevel komme ud om et par dage, at jeg har stadie fire kræft. Min kræft er kommet tilbage, og det er derfor, jeg er her i dag, lød det fra “Beverly Hills 90210”-stjernen, som kaldte det en bitter pille at sluge.

Shannen Doherty har flere gange tidligere rost sin nu kommende eksmand for hans kærlighed og støtte i det hårde sygdomsforløb.

Nu er det langt fra rosende ord, hun har at sige om ham, hun i årevis var gift med – og nu vil skilles fra.

Sponsoreret indhold