Kendte23. august 2022

Betaler formue for at blive Messerschmidts genbo

TV 2s tidligere nyhedsvært Caroline Boserup har købt sommerhus i Nordsjælland.
Caroline Boserup var Rasmus Tantholdts første store erobring på TV 2. Parret, som har en søn sammen, blev gift i 2005 og skilt to år senere.
Caroline Boserup var Rasmus Tantholdts første store erobring på TV 2. Parret, som har en søn sammen, blev gift i 2005 og skilt to år senere.
 Foto: Hanne Juul

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.

Boligejere betaler dyrt for den rigtige beliggenhed og det gælder også den 53-årige tidligere tv-vært Caroline Boserup, som har sikret sig et sommerhus med en attraktiv beliggenhed i kendis-enklaven Vejby.

Når Caroline Boserup hiver gardinerne til side og åbner sprossevinduerne i sit lille hus, vil hun med den rigtige timing kunne vinke til selveste Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt. Han er nemlig hendes genbo.

Caroline Boserup overtog sit sommerhus 1. august. Det ligger på en overskuelig 858 kvm. stor grund.
Caroline Boserup overtog sit sommerhus 1. august. Det ligger på en overskuelig 858 kvm. stor grund.
 Foto: Google Maps

Caroline Boserup, som var krigskorrespondenten Rasmus Tantholdts hustru fra 2005 til 2007, har betalt 3,4 mio. kr. for det 56 kvm. store træsommerhus.

Dermed sikrede hun sig en rabat på 395.000 kr. i forhold til udbudsprisen på 3.795.000 kr. Ferieboligen er bygget i 1965 - fire år inden Caroline Boserup kom til verden.

Danske kendisser har i stor stil købt sommerhus i Vejby, som ligger mellem Tisvildeleje og Rågeleje. Blandt mange andre har Jan Lehrmann fra Løvens Hule, sangerinden Marie Key, cremedronningen Andrea Rudolph, nyhedsvært Maria Yde, tv-vært Mads Steffensen og skuespiller Lars Ranthe købt sommerhus i kendis-reservatet.

Sponsoreret indhold