Beslutningen er taget: ”Vild med dans”-Damian skal giftes i Danmark

For mere end to år siden kom det frem, at Damian havde været på knæ og skulle giftes med sin kæreste Magda.
Det skete på en bakketop i Polen, hvor de begge er fra.
Og derfor ville det da også være nærliggende, hvis brylluppet skulle finde sted i Polen.
Her godt to og et halvt år efter forlovelse, er de stadig ikke blevet gift.
Men de har dog truffet beslutningen om bryllupsdestinationen.
Det fortæller han til SE og HØR.
- Vi har venner og spredt ud af hele Europa. Hvad gør vi? Men vi kommet tættere på, fordi beslutningen er taget, og det bliver i Danmark. Så må alle ligesom samle sig i Danmark, siger han.
Ved siden af sig under interviewet stod dansepartneren Pusle Helmuth, og hun kunne ikke skjule begejstringen.
- Jubi, udbryder hun og fortsætter.
- Jeg håber da, jeg får lov til at komme med og sige tillykke.
Herefter kunne Damian gøre hende ekstra glad ved at fortælle, at alle dansepartnere selvfølgelig kommer med.
Hvor i Danmark og hvornår det bliver, har Damian og Magda endnu ikke besluttet endnu.
De tror, de har fundet et sted. Men for nu vil han ikke røbe destinationen, som fører kapløbet.
Lige for tiden er det dog ikke fordi, han har uanede mængder tid til bryllupsplanlægning.
For han er fortsat med i ”Vild med dans” med Pusle Helmuth, som han i fredags brød noget af en forbandelse sammen med.
Det var nemlig første gang, at Damian endte med at gå videre efter en omdans.
Nu bliver det spændende at se, om lykkens gudinde tilsmiler dem endnu en gang, når det fjerde program ruller over skærmen på fredag.