Berørt Birthe Neumann efter Paul Hüttels død: Har det ikke godt

LÆS OGSÅ: Sus Wilkins taler om bruddet med Freja Kirk i nyt interview
Til trods for at hun mistede sin mand Paul Hüttel for blot en måned siden, stod Birthe Neumann onsdag aften på den røde løber i Imperial.
Her var der premiere på den danske film ”Ingen kære mor”, hvor Neumann spiller over for Freja Klint Sandberg og Lene Maria Christensen.
Dog var det en tydelig berørt skuespiller, der mødte pressen onsdag aften.
Da hun blev spurgt ind til, hvordan hun havde det, tog hun sig lang betænkningstid, før hun med grødet stemme og tårer i øjnene svarede:
- Ikke godt. Det er hårdt. Sådan en aften savner jeg ham selvfølgelig endnu mere.
Birthe Neumann mødte Paul Hüttel på Det Kongelige Teater, da de begge arbejdede der.
De blev gift i 1974 og nåede således at være mand og kone i 51 år.
Paul Hüttel var bedst kendt for sin rolle som gammelnissen Gyldengrød i Pyrus-universet.
Han spillede derudover også tyskeren Herbert Schmidt i ”Matador”.