Kendte22. juli 2022

"Bennifer"-brylluppet: Nu fortæller præsten detaljer fra vielsen

Ifølge præsten gispede Ben Affleck, da Jennifer Lopez kom gående op af kirkegulvet mod ham
Jennifer Lopez og Ben Affleck fotografet på den store dag.
Jennifer Lopez og Ben Affleck fotografet på den store dag.
 Foto: The JLo Newsletter

Hvis man som kendis ikke vil have detaljer ud i offentligheden fra sin store dag, så skal man nok ikke blive gift i Las Vegas.

Det må Jennifer Lopez og Ben Affleck nok sande nu.

I hvert fald har præsten, der viede kendisparret, nu talt ud om brylluppet, der fandt sted i weekenden.

Det skriver Page Six, som selv har talt med præsten ved navn Ryan Wolfe.

Og han fortæller blandt andet, at kapellet i spillebyen var fyldt med "grin, smil og tårer", da "Bennifer" blev smedet sammen som mand og kone.

Han fortæller også, at 49-årige Ben Affleck intet mindre end "gispede", da 52-årige Jennifer Lopez kom gående op af kirkegulvet.

- Han så hende komme gående mod sig, og man kunne bare se, at han tænkte: "Wow, wooow", siger præsten til det amerikanske medie.

- Han gispede en lille smule. Man kunne helt sikkert se, at han nød øjeblikket, fortsætter han.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/2022-07-22/unavngivet_1.jpg
 Foto: The JLo Newsletter

Præsten siger endvidere, at han er overbevist om, at "Bennifer" er sjælefrænder, og at man "helt sikkert" kunne se, at deres kærlighed "er ægte".

Ifølge Ryan Wolfe vidste hverken han eller hans hold, at Jennifer Lopez og Ben Affleck ville komme forbi deres kapel for at blive gift den pågældende lørdag.

De opdagede det først, da parret parkerede deres bil ude foran kapellet kort før midnat, hvorefter de kom ind og spurgte, om præsten havde tid til at vie et enkelt par mere.

Og det var da også en stor oplevelse for ham, fortæller han.

- Da de kom ind gennem dørene, kunne man bare mærke deres tilstedeværelse. Man ved med det samme, at de er nogen, siger præsten og fortæller, at kendisparret understregede, at de ikke ville have noget særligt udført under vielsen.

Det eneste, de ville, var at læse deres egne løfter til hinanden højt.

- Deres løfter var smukke og meget specielle, fortæller Ryan Wolfe og fortsætter:

- Jeg ved, de var meget vigtige for dem, og man kunne se, at det var noget, de gerne ville dele med hinanden. Det var en meget speciel og følelsesladet ceremoni og et fint øjeblik.

Præsten fortæller videre, at også Jennifer Lopez' 14-årige datter, Emme, og Ben Afflecks 13-årige datter, Seraphina, var til stede under vielsen, og at det var dem, der tog de bryllupsbilleder, som Jennifer Lopez' siden har delt med offentligheden.

Du kan se billederne og læse mere om brylluppet her.

Sponsoreret indhold