Kendte11. oktober 2023

Bendtners eks bekræfter: Han mister også hunden

Nicklas Bendtner har byttet topmodellen Clara Wahlqvist ud med Sus Wilkins. Men boldflabens svenske eks beholder deres fælles hund
Nicklas Bendtner, Clara Wahlqvist
Bruddet mellem Nicklas Bendtner og Clara Wahlqvist har ifølge SE og HØRs oplysninger ikke været kønt.
 Foto: Privat

Noget må dog have gjort ondt hos Bendtner efter bruddet med den svenske topmodel. Nemlig hans dyrehjerte.

Over for SE og HØR bekræfter Clara nemlig, at hun beholder deres fælles hund Zoe.

- Ja, det er mig, som beholder hende, siger Clara og tilføjer, at hun ikke har yderligere kommentarer.

Nicklas Bendtner og Sus Wilkins
Nicklas Bendtner, 35, har gjort det, utallige har sukket efter i årevis. Den smilende charmør har fået skovlen under en af de smukkeste kvinder i det danske land.
 Foto: Birger Storm/Mikael Rieck

SE og HØR erfarer dog, at heller ikke bruddet med hunden Zoe har været særlig kønt.

Som vi forstår det, har Bendtner nemlig gjort det klart over for Clara, at han ikke vil have noget at gøre med hunden.

Det er ikke første gang, at den tidligere landsholdsangriber både mister hund og kæreste på samme tid.

Det skete også, da han og Philine Roepstorff gik fra hinanden. Her beholdte hun hunden Batman, som Nicklas havde fået et tæt forhold til.

Her er der dog den væsentlige forskel, at Philine havde Batman, før hun fandt sammen med Bendtner, og derfor gav det kun mening, at hunden blev hos Philine.

Her kan du høre det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor "Ex on the Beach"-stjernen Regitze Bach er gæst:

Sponsoreret indhold