Kendte16. september 2016

Ben forsvandt sporløs på ferieø – nu er der hjerteskærende nyt

I år er det 25 år siden, at den lille, britiske dreng ved navn Ben Needham forsvandt sporløst på den græske ferieø Kos. Siden har familien ledt og ledt efter den lille dreng, og nu ser det ud til, at der er hjerteskærende nyt i den gamle sag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ben_needham.jpg
 (Foto: All Over)

24. juli 1991 forsvandt den blot halvandet år gamle Ben Needham som dug for solen på den græske ferieø Kos – siden har både familie og myndigheder forsøgt at finde ud af, hvad der skete med den lille dreng.

Nu ser det ud til, at de græske myndigheder har fået et gennembrud i den 25 år gamle sag – men det er desværre ikke en nyhed, der vil glæde familien, der alle dage har håbet at få deres dreng hjem i live.

For ifølge det britiske medie Mirror arbejder de græske myndigheder nu ud fra en teori om, at drengen blev dræbt ved et uheld af en mand ved navn Konstantinos 'Dino' Barkas.

Et vidne har ifølge det britiske medie fortalt, at Konstantinos 'Dino' Barkas – der gik bort som følge af kræft tidligere på året – kan have dræbt den lille dreng i en tragisk ulykke.

Ifølge vidnet er det en mulighed, at lille Ben Needham blev knust af en gravemaskine, som Konstantinos Barkas arbejdede i på den græske ferieø den skæbnesvangre dag, hvor Ben Needham forsvandt.

Ifølge vidnet var Konstantinos Barkas ”meget nervøs”, da han kort efter Ben Nedhams forsvinden blev afhørt af græsk politi.

Britisk politi vil nu tage tilbage til den græske ø for at undersøge det nye tip til bunds. Der har været gravet i området før, uden at det er lykkedes at finde spor. Men nu håber politiet – med de nye oplysninger – at de kan få et gennembrud i sagen.

Se billeder fra sagen i galleriet herunder:

Ben Needham

Moderen til Ben Needham, Kerry Needham, fortæller, at de oplysninger har ”knust” hende.

- Mit moderlige instinkt har altid sagt mig, at han var i live. Og nu viser det sig måske, at jeg har taget fejl hele tiden, siger hun til avisen.

- Det føles anderledes denne gang. Jeg er skrækslagen. Jeg tror politiet regner med at finde Bens knogler. Jeg tror, han er død. De vil bringe specialister fra England derned for at lede efter liget af ham. De tror ikke, at Ben er i live mere, fortæller den knuste mor.

Denne sommer er det 25 år siden, at Ben Needham forsvandt. Familien havde håbet på en frisk, ny start, da de var flyttet fra triste og regnfulde Sheffield til den græske solskins-ø Kos.

Men deres nye liv på Kos var nærmest ikke begyndt, før den ufattelige tragedie ramte.

24. juli 1991 forsvandt den yngste – lille Ben på 21 måneder – sporløst, mens hans mor Kerry var på arbejde.

Den lille dreng blev passet hos bedsteforældrene på en øde gård et stykke fra hovedbyen på den græske ø. Ben havde leget med sig selv og rendt ind og ud af huset den skæbnesvangre dag – og pludselig var han væk.

Nu tror politiet, at han kan være blevet knust af en gravemaskine, som Konstantinos Barkas førte i området den skæbnesvangre dag.

Sponsoreret indhold