Kendte6. september 2023

Bemærkede du detaljen? Ghita Nørby bar særlig fortjenstmedalje fra dronningen

Da dansk films diva nummer 1 Ghita Nørby her til aften var til gallapremiere i selskab med dronningen, bar hun en helt særlig accessory
Skuespiller Ghita Nørby bar en helt særlig fortjentsmedalje, da hun onsdag aften var til premieren på "Ehrengard: Forførelsens kunst" i Moltkes Palæ i København. 
Skuespiller Ghita Nørby bar en helt særlig fortjentsmedalje, da hun onsdag aften var til premieren på "Ehrengard: Forførelsens kunst" i Moltkes Palæ i København.
 Foto: Lars H. Laursen

Cremen af dansk underholdning var samlet i Moltkes Palæ, da der onsdag aften var verdenspremiere på filmatiseringen af Karen Blixen"-klassikeren "Ehrengard: Forførelsens kunst".

Med på filmholdet var dronning Margrethe, som har stået for kostumer og scenografi. Og når dronningen holder fest, er dansk films dronning selvskrevet på gæstelisten.

Det var Jim Lyngvild ikke sen til at påpege, da SE og HØR mødte det mageløse makkerpar på den røde løber forud for filmstart.

- Se lige der. Det er en af de få af dronningen udnævnte kunstnere i Danmark, så jeg tænker, at når majestæten er kunstneren bag, så er det meget naturligt, at Ghita er inviteret, sagde Lyngvild med henvisning til den helt særlige accessory, Ghita havde på som en lille men overordentligt blærede cherry on top.

- Det er en orden, der hedder Ingenio et arti. Der er ikke ret mange mennesker, der har den herhjemme, supplerede Ghita, som var sjældent tom for ord, da hun skulle beskrive, hvordan det føles at modtage sådan en fornem og sjælden hædersbevisning.

- Det er ufatteligt. Meget vidunderligt.

Hun har ellers haft rigelig tid til at summe over nogle velvalgte ord. Ordenen modtog hun nemlig i 2006 - nærmere betegnet på dronningens egen fødselsdag den 16. april.

Du kan se alle de flotte premieregæster i galleriet herunder:

Gallapremiere: "Ehrengard: Forførelsens kunst"

Sponsoreret indhold