Kendte19. januar 2022

Bella Hadid afslører mentale problemer: - Ulideligt og invaliderende

Den 25-årige topmodel Bella Hadid forklarer desuden, hvorfor hun delte en række grædeselfies i november
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En af verdens allersmukkeste kvinder kæmper med ”ulidelige og invaliderende” mentale udfordringer.

Navnet på denne gudesmukke model er Bella Hadid, og for bare få måneder siden løftede hun for første gang sløret for de ting, hun går og slås med, da hun postede en række selfies med tårerne trillende ned ad kinderne på sin Instagram.

Nu uddyber hun i et interview med WSJ Magazine, og her fortæller hun blandt andet, at hun kæmper med angst og depression.

Tøj på og ud ad døren

Hvad der egentlig starter som et banalt interview om morgenrutiner, kommer pludseligt med Hadids svar til at stikke en smule dybere, da hun bliver spurgt, om der er noget hun altid gør for at sammensætte et smart outfit, før hun forlader sin lejlighed.

- Jeg var et virkelig mærkeligt sted mentalt, og det var virkelig besværligt for mig at komme ud af mit hus, fortæller hun – efter at have indrømmet, at hun ikke har en stylist længere.

Og at hendes angst kan blusse op, netop som hun skal ud af døren.

- Især med angsten for de paparazzifotografer, der venter derude og alt det der. I løbet af det seneste år var der derfor virkeligt vigtigt for mig at lære, at selv hvis folk snakker om mit tøj, så gør det ikke noget, for det er min stil, og de må kunne lide den eller lade være, lyder det fra den 25-årige model.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega769875_014.jpg
 Foto: MEGA

I stedet for at prøve at sætte ord på sine komplicerede følelser, begyndte Bella Hadid at sende billeder (Foto: MEGA)

Billeder var svar nok

For Bella Hadid har det været vigtigt – forklarer hun i interviewet – at vise sine især unge følgere, at det er okay at være usikker og have mindre gode dage.

Af samme grund delte hun i november en række billeder, hvor hun er opløst i tårer. Billederne er tage på nogle af hendes værste dage, hvor depressionen har fyldt det hele.

Artiklen fortsætter under billederne:

https://imgix.seoghoer.dk/bella.png
 Foto: Instagram, Bella Hadid

(Foto: Instagram, Bella Hadid)

- Jeg havde nogle virkelig depressive perioder, og når min mor eller min læge spurgte mig, hvordan jeg havde det, fandt jeg ud af, det var nemmere at sende dem et billede som svar, fortæller hun, og giver en form for råd videre.

- Det var det nemmeste for mig på det tidspunkt, fordi jeg ikke følte mig i stand til at forklare, hvordan jeg havde det.

Sponsoreret indhold