Bekræftet: Danmark bliver EM-vært

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nu er det officielt, at Danmark bliver eneste vært for EM-slutrunden i kvindehåndbold i december.

Det skriver venstres idrætsordfører Stén Knuth på sin Twitter-profil.

Sidste mandag trak Norge sig som medvært fra EM-slutrunden, og siden har Danmark presset på for at overtage den norske del.

- Sundhedsmyndighederne har kigget på corona-protokollerne fra DHF. Holder man sig 100 procent til dem, afholder vi et fuldt EM i Danmark, siger Stén Knuth til TV 2 Sport.

EM-kampene skal spilles i Herning og Kolding og starter torsdag 3. december. Finalen spilles søndag 20. december.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close