Kendte28. januar 2020

Bekræftet: Coronavirus i Tyskland

Sundhedsmyndighederne i den tyske delstat Bayern bekræfter, at en mand er smittet med den frygtede virus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega591908_001.jpg
 Foto: MEGA

Mens frygten for coronavirus i går blev afblæst i Sverige, så er det første tilfælde af den frygtede virus nu blevet bekræftet hos vores naboer i syd.

Det er sundhedsmyndighederne i delstaten Bayern, der oplyser, at en mand fra Starnberg-området, der ligger 30 km sydvest for München, er smittet med den frygtede virus.

Det bayerske kontor for sundhed og fødevaresikkerhed (LGL) oplyser, at mandens tilstand er stabil.

- Han bliver overvåget af sundhedspersonale og er isoleret, oplyser myndighederne i en erklæring.

En talsmand for sundhedsministeriet i Bayern har været ude at sige, at risikoen for infektion blandt befolkningen i den tyske delstat stadig bliver betragtet som lav.

De personer, der har været i tæt kontakt med den smittede mand, der blevet undersøgt for symptomer og er blevet orienteret om sikkerhedsforanstaltninger for at undgå smitte.

Ifølge verdenssundhedsorganistationen WHO blev det første tilfælde af den dødelige sygdom opdaget i Kina 8. december sidste år.

Det skete i den kineskiske millionby Wuhan, der ligger i Hubei-provinsen i det østlige Kina. Folk, der er smittet med sygdommen, oplever en form for forkølelse, der har feber, hoste, stakåndethed og lungebetændelse.

Coronavirus har indtil videre taget livet af 80 personer i Kina, ydermere er mindst 2744 personer på tværs af landet blevet smittet.

Der er også bekræftet tilfælde af det dødelige virus i Japan, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Nepal, Vietnam, Canada, Saudi-Arabien, Singapore, USA, Frankrig og Australien.

Sponsoreret indhold