Kendte3. marts 2022

Bekræfter: Ikonisk serie slutter efter 37 år

Efter 37 år er det slut med den australske sæbeopera "Neighbours"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega332644_001.jpg

Der har længe floreret rygter om, at den ikoniske sæbeopera "Neighbours" ville slutte, og nu skulle den være god nok.

Efter 37 år og næsten 9.000 udsendelser er det slut med den australske serie, der de sidste 14 år også har været et kæmpe hit i Storbritannien.

Det bekræfter producerne i en pressemeddelelse på sociale medier.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Det er britiske Channel 5, der på en måde er endt med at blive sæbeoperaerens død.

Tv-kanalen valgte nemlig - trods dens store succes - at droppe den på deres sendeflade.

Siden da har producerne bag serien søgt med lys og lygte efter en alternativ finansiering, men dette er altså ikke lykkedes dem.

Heller ikke selvom der har været underskriftsindsamling i gang i forsøget på at redde den.

Den sidste episode af serien vil blive filmet i juni.

"Neighbours" har været så populær, at nogle afsnit blev set af helt op mod 20 millioner seere.

Serien handler om en række mennesker og familier, der bor på den fiktive gade Ramsay Street i den fiktive by Erinsborough.

Den bliver optaget i Melbourne og blev vist for første gang i Australien i 1985.

Sponsoreret indhold