Bekræfter: Her er Kygos kendte kæreste

Rygterne har længe svirret.
Men nu er forholdet bekræftet.
Det norske dj-ikon Kygo og sangerinden Victoria Nadine er kærester.
Det fortæller hun i et radiointerview med norske NRJ (link fjernet).
I radioprogrammet bliver hun spurgt, om det er rigtigt, at Kygo er Nadines nye kæreste.
– Ja, det kalder han sig vel, lyder det.
Hun fortæller også detaljeret, hvordan deres forhold begyndte.
Og som mange forhold begynder i disse dage, blev der slidet i DM!
Det var Kygo, der tog det første skridt.
Da Victoria Nadine var i den norske by Bergen, fik hun en besked på sin Instagram fra ham.
Men det var ikke noget med, at dj-stjernen bare skrev og ville have hende forbi med det samme.
Hun fortæller, at han slet ikke var sådan “kom til mig”. Men at det var meget naturligt.
Forrige uge delte hun et billede på sin Instagram-profil, hvor Kygo kysser hende på kinden, og det fik i den grad gang i rygterne.
Men der var stadig ikke bekræftet noget. Indtil nu.
Kygo er blandt Norges absolut største stjerner, og utvivlsomt blandt Skandinaviens største inden for musikbranchen.
Victoria Nadine er også selv et kendt ansigt.
Den 23-årige skønhed var med i det norske “Idol”, hvor hun blev nummer fire.
Siden har hun kørt sin egen solokarriere, og det kan bestemt ikke udelukkes, at et nummer med Kygo ville bane vejen for hendes egen karriere.