Bekræfter brud og rygter: Molly Marsh og Zachariah Noble er gået fra hinanden
LÆS OGSÅ: Pernille Rosenkrantz-Theil scorer kollega
Det er slut.
For realityparret Molly Marsh, 23, og Zachariah Noble, 28, som fandt kærligheden i den britiske udgave af "Love Island", danner ikke længere par.
Bruddet bekræftes af Molly Marsh på Instagram, skriver SE og HØR Norge.
- Jeg vil bare bekræfte rygterne. Zac og jeg er gået fra hinanden og er ikke længere sammen.
- Vi er gået fra hinanden som venner, og vi takker for al den kærlighed og støtte, vi har fået i vores forhold de sidste to år, skriver hun.
Molly Marsh og Zachariah Noble mødtes under optagelserne til "Love Island" i 2023.
De endte på en fjerdeplads.
Zachariah Noble har i skrivende stund ikke sat ord på bruddet.
Ifølge SE og HØR Norge er det ikke første gang, at Molly Marsh og Zachariah Noble går fra hinanden.
Blot syv måneder efter, at de havde deltaget i realityprogrammet, sluttede de deres forhold, da langdistanceforholdet blev for hårdt for dem.
De fandt dog sammen igen, og i august 2024 flyttede de sammen.
- Vi er helt sikkert stærkere nu. Vi har endda fået en hund sammen, lød det fra Molly Marsh på daværende tidspunkt.