Kendte28. april 2009

Bedstemor med slag i

En 81-årig gammel dame har overfaldet sin ”unge” nabo i ren jalousi – og hun er stolt over det
Man skal åbenbart passe på de kroatiske bedstemødre
Man skal åbenbart passe på de kroatiske bedstemødre
 Foto: All Over

Det er aldrig til at sige, hvad en forsmået kvinde kan finde på. En 81-årig gammel dame blev meget vred over, at hendes 67-årige nabo angiveligt havde lagt an på hendes 83-årige mand.

Den kroatiske pensionist Stefanija Antolic brugte sin stok til at tæve den "unge" nabo for flirteriet. Der skete åbenbart ikke noget med manden Stanko, men han måtte undvære sin vrede kone, for politiet anholdte den hævngerrige kvinde.

- Bare fordi hun er yngre, tror hun, at hun er uimodståelig. Men hvis hun så meget som kigger på ham igen, får hun en omgang mere. Jeg er hverken bange for hende eller politiet, fortæller bedstemoderen fra spjældet.

Den yngre og åbenbart uimodståelige nabo Jozica Preglej mener dog, at den ældre dame er helt ude i hampen.

- Hun er skør. Han er alt for gammel til mig. Jeg ville ikke engang overveje at forføre så gammel en mand.

Sponsoreret indhold