Kendte2. februar 2022

Bedårende video: Farmand er lige blevet europamester – Men ”Landin er bedre”

Den svenske håndboldspiller Andreas Palicka var vendt hjem med guld. Men det var hans søn, der løb med opmærksomheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220130-205613-3-1920x1279we.jpg
 Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix

20 år.

Så lang tid er der siden, at Sverige sidst blev europamestre i håndbold.

Men i søndags fik de sat en stopper for de 20 års dødvande.

Med en straffekastscoring efter tid sikrede svenske Niklas Ekberg, som vi danskere kender fra AG-København-tiden, Sverige europamesterskabet i håndbold.

Svenskerne besejrede Spanien med 27-26. Men selvom Ekberg sikrede guldet, så var det både i semifinalen og finalen en anden, der for alvor hjalp Sverige i jagten på guldet.

Og det var den 35-årige målmand Andreas Palicka.

Med fænomenale redninger og mærkeligt mange scorede mål i de afgørende kampe (husk på han er målmand), havde han stor andel i, at svenskerne kunne rejse hjem med guldmedaljerne om halsen.

https://imgix.seoghoer.dk/20220130-185305-1-1920x1281we.jpg

En flyvende Andreas Palicka rullede gardinet ned fuldstændig i EM-finalen mod Spanien.
Foto: Fredrik Sandberg/TT/Ritzau Scanpix.

De svenske helte blev i hjemlandet selvfølgelig mødt af et hav af journalister, der skulle interviewe de nykårede europamestre. Men selvfølgelig stod familierne også klar til at kramme deres elskede igen.

En af dem der stod klar i lufthavnen til at modtage farmand var Andreas Palickas søn Aston, og i stedet for farmand, der trods alt vendte hjem til Sverige med EM-guld om halsen, så var det sønnike, der stjal showet.

Journalisten spørger sønnen, hvor god hans far er, og så begynder genialiteterne ellers strømme ud fra den unge knejt.

- Han er den bedste i verden. Næstbedst! Landing er bedre, lyder det fra sønnen til stor underholdning for Andreas Palicka og journalisten til SVT.

Man siger jo, at man skal høre sandheden fra børn og fulde voksne, og herhjemme kan vi da godt give Palicka junior ret i, at Landin er verdens bedste.

Det kunne betyde, at der var lukket for aftensmad og overnatning. Men Palicka senior lader selvfølgelig sønnen sove hjemme. For ”med ærlighed kommer man længst”.

Men lille Palicka var ikke færdig med sine små stikpiller til farmand.

Journalisten spørger sønnen, hvordan det er se far komme hjem med en guldmedalje.

Og han er sgu vaks ved havelågen igen.

- Mærkeligt. Han kommer altid hjem med en sølv- eller bronzemedalje, siger han.

Men så bryder Andreas Palicka ind, når han har grint færdig.

- Men nu har vi guldet, slutter han.

Se den søde video herunder….

Ganske rigtigt løb Sverige med guldet, og jeg tror, vi er mange danskere, der gerne bytter vores bronzemedaljer med dem i guld.

Men det må vi vente et år med, når vi skal forsvare guldet ved verdensmesterskaberne.

Videoen er ikke gået ubemærket hen hos det danske landshold, og derfor er der en lille gave på vej til Aston Palicka fra verdens - i følge ham - bedste målmand.

https://imgix.seoghoer.dk/troeje_til_aston.png

God stil af af det danske landshold!
Foto: Twitter.

Sponsoreret indhold