Kendte3. juni 2020

Beckham-parrets vilde ombygning: Vil have undergrundstunnel og vagthus

David og Victoria Beckham har nogle vilde ønsker til et kommende byggeprojekt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10152333i_0.jpg
 Foto: MEGA

Under coronakrisen har der været gang i byggemarkederne, og de fleste har nok haft gang i et par projekter på hjemmefronten.

David og Victoria Beckham tager den dog lige til det næste niveau. Parret skal i gang med at bygge deres landsted i Cotswold om, og i deres ansøgning om byggetilladelse står det klart, at der ikke bare lige skal væltes en væg eller anlægges en terasse.

Ifølge Express har parret søgt om at få anlagt en underjordisk tunnel, der kommer til at forbinde huset med garagen, der rummer familiens mange luksusbiler.

Artiklen fortsætter under billedet.

Derudover har parret også søgt om tilladelse til at bygge en vinkælder, og derudover ønsker de at få stillet et sikkerhedshus op, hvor der kan sidde en vagt og holde øje med, hvem der kommer ind og ud af ejendommen.

- Det vil forbedre sikkerheden for beboerne på ejendommen, lyder et af argumenterne i ansøgningen.

Den 45-årige pensionerede fodboldspiller og hans 46-årige designerviv, der sammen har fire børn, har under lockdown boet på deres landsted i Cotswold, så måske er det derfor, de føler, at stedet skal have en kærlig hånd.

Sponsoreret indhold