Kendte30. juli 2023

Bebe Rexha: Er ikke længere sammen med Keyan Safyari

Stjernen afslørede nyheden under en koncert fredag
Bebe Rexha bekræfter brud fra kæresten.
Bebe Rexha bekræfter brud fra kæresten.
 Foto: Stefano Rellandini/AFP/Ritzau Scanpix

Den berømte sangerinde Bebe Rexha er ikke længere i et forhold med kæresten, produceren Keyan Safyari.

Det fortalte hun sine fans fredag under en koncert i London. Det skriver Metro.

- Jeg har lige været igennem et brud, så jeg er lidt følelsesladet, så I må hjælpe mig, sagde den 33-årige sangerinde under koncerten til sine fans ifølge mediet.

Metro skriver også, at Bebe Rexha senere under koncerten begyndte at græde, da hun så fans holde et skit, hvor der stod: "Du er god nok".

Bebe Rexha og Keyan Safyari havde dannet par siden 2020.

Den Grammy-vindende sangerinde har længe kæmpet med at være tilpas i sin egen krop. For nogle måneder siden fortalte hun i et interview med Daily Mail, at hun lider af PCOS.

En lidelse, der blandt andet kan medføre barnløshed, uregelmæssig menstruation, akne, uønsket hårvækst og vægtøgning.

- Jeg har for nylig fundet ud af, at jeg lider af PCOS, og det gør mange kvinder. Og mange kvinder ved ikke, at de har det, fortalte Bebe Rexha i interviewet.

- Jeg kæmper helt klart med min vægt, og jeg kæmper med den måde, jeg ser ud på, og det har været hårdt for mig, sagde hun videre.

Sponsoreret indhold