Basim mistede begge sine forældre: Hvem er jeg uden dem?

LÆS OGSÅ: Nu er det officielt: Tidligere vinder deltager i årets melodigrandprix

Han var bare 19 år, da han mistede sin far. Og blot fire år senere ramte sorgen så igen Melodi Grad Prix-deltageren Basim, 31.

Her døde hans mor efter længere tids sygdom.

At blive forældreløs som blot 23-årig sendte musikeren ud i en dyb sorg, hvor ét spørgsmål gik igen og igen: Hvem er man, når man pludselig er alene og ikke længere har sin mor og far?

– Jeg blev mindet om døden i en meget ung alder. Når man mister begge forældre, skal man lære, hvem er man uden dem, fortæller Basim til SE og HØR.

Den rejse har været lang og hård for musikeren, men på samme tid vil han ikke have været den foruden.

– Vi er i udvikling, og vi lærer hver dag. Vi får nogle slag og lærer af dem. Jeg har fået slagene i en ung alder, men de har gjort mig til den, jeg er. Jeg vil ikke være sorgerne eller glæderne foruden, siger Basim, der i dag kender sig selv endnu bedre:

– Det er fantastisk at kunne mærke sig selv og forstå sig selv på et dybere plan, siger Basim til SE og HØR.

Sorgen har ikke kun fyldt psykisk hos musikeren. Også fysisk kunne han mærke, hvordan savnet satte sig i ham:

– Det korte af det lange er, at jeg efter min mors død tabte mig ekstremt meget, og efter den dybe sorg tog jeg så rigtig på igen. Jeg kunne simpelthen ikke mærke, når jeg var mæt, fortæller Basim.

Lidt efter begyndte han dog igen at tabe sig – og det satte nogle ubehagelige tanker i gang. For Basim kunne pludselig ikke lide at tabe sig.

– Jeg fik det rigtig skidt og tænkte, ”hvorfor er jeg bange for at tabe mig”? Og så gik det op for mig, at jeg havde set min far gå fra at være overvægt til at tabe sig og dø – så mit indre barn troede, at det var farligt at tabe sig, ræsonnerer Basim.

De seneste år har han derfor arbejdet meget med dét, han kalder ”sit indre barn”. Han har forsøgt at finde svar på, hvorfor han gør, som han gør – og i kølvandet på det er en ny og stærkere Basim vokset frem:

– Nu taler jeg for eksempel til mit indre barn og siger, at det er okay og ikke farligt at være sulten. Og så gør jeg alt for at nyde livet, siger Basim og tilføjer:

– Jeg prøver at være ligeglad med hvad folk tænker om mig som menneske. Jeg forsøger at huske at have det sjovt med de ting, jeg gør – også i livets nedture. Livet er jo kun til låns, men det glemmer vi ofte.

Derfor gør Basim alt for at leve i nuet – og nyde det. Det tyder dog ingenlunde, at han ikke har drømme for fremtiden:

– Jeg drømmer om skabe min egen familie og finde nogen, der vil flytte ind i det indre hus, jeg har bygget. Jeg drømmer om at finde nogle at dele livet med og få børn med, siger Basim med et smil.