Kendte15. oktober 2021

Barnestjerne Jenette McCurdy afslører: - Min mor var fysisk og følelsesmæssigt voldelig

”iCarly”-skuespilleren fortæller alt om sin svære opvækst i sit stand up-show ”I’m Glad My Mom Died”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega7443_015.jpg
 Foto: MEGA

Den 22-årige Nickelodeon-stjerne, Jenette McCurdy, som er kendt for sin rolle i serien ”iCarly” og spin off-serien ”Sam & Cat”, fortæller nu ærligt om en svær barndom, hvor hende stærkt dominerende mor angiveligt skulle have udsat hende for overgreb – af den fysiske og psykiske slags.

Moderen Debbie døde i 2013 efter lang tids kræftsygdom, og selv giver McCurdy ikke udtryk for, at det ligefrem var en udpræget trist begivenheden. Ikke mindst fordi hendes personlige one woman-show bærer den opsigtsvækkende titel:

”I’m Glad My Mom Died”.

Den 29-årige tidligere barnestjerne fortæller til People, at hun faktisk endelig føler sig fri.

- Jeg ved godt, det er en provokerende tanke, starter Jenette McCurdy.

- Men selvom det kan virke meget sort og hvidt, så prøver jeg at tilføre nogle nuancer til min historie. Livet kan være mørkt – og rodet. Ingen har en perfekt tilværelse, siger hun.

McCurdy, som også arbejder på en selvbiografisk roman med same titel som det ærlige show, beskriver sine første minder fra opvæksten som ”tunge” og ”præget af kaos”.

- Min mors følelser var så uregelmæssige. Det var som at gå på line hver eneste dag. Humørsvingningerne opstod dagligt, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/megaetcdicarec005_256233.jpg
 Foto: MEGA

McCurdy til venstre i Nickelodeon-serien "iCarly" (Foto: MEGA)

Tjekkede kalorier og intime dele

Jenette McCurdy har før talt åbent om de perioder, hvor hun har kæmpet med anoreksi – en lidelse som hun nu kan fortælle, kom fra moderen.

- Min mor har altid drømt om at blive en berømt skuespiller, og hun blev besat af tanken om at gøre mig til stjerne, siger hun, før hun fortsætter:

- Det fik mig til at føle, at jeg skulle sørge for at min mor var glad.

Før hun blev ti år gammel, skulle hendes mor angiveligt allerede være i fuld gang med at blege Jennettes både hår og tænder. Dernæst kom deres kalorieregnskab, som til sidst ledte hende ud i spiseforstyrrelserne.

I en alder af 17 år, begyndte hendes mor at tjekke hendes fysik. Under disse undersøgelser insisterede Debbie på at se hendes kønsdele, samt bryster. McCurdy måtte heller ikke tage brusebad alene.

Skuespilleren er i dag overbevist om, at hun ville være påvirket af anoreksien i en vi udstrækning, hvis hendes mor stadig havde været i live. Ifølge hende var det udelukkende afstand, der gjorde, at hun kunne komme ud på den anden side.

- Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle finde min identitet ude min mor. Og jeg vil ikke lyve, men det var meget hårdt at nå hertil. Nu er jeg et sted i livet, som jeg aldrig troede, ville være mulig. Og jeg er endelig fri, siger hun.

Sponsoreret indhold