Kendte24. februar 2021

Barack Obama og Bruce Springsteen laver podcast sammen

De to første afsnit kan allerede streames
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/obamaspringsteen.jpg
 Foto: Al Drago/New York Times/Ritzau Scanpix

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama og rock-ikonet Bruce Springsteen er allerede erklærede venner, og nu tager de skridtet videre og laver en podcast sammen.

Det skriver New York Times.

Podcasten hedder "Renegades: Born In The USA", og allerede nu kan de to første afsnit af i alt seks streames på Spotify.

De to mænd taler i podcasten om store emner som faderskab, race og splittelsen i de amerikanske samfund.

- På hver vores måde har Bruce og jeg været på paralelle rejser. Vi deler stadig en fundamental tro på det amerikanske ideal. Ikke som en poleret, bilig fiktion eller som en nostalgisk tanke, der ignorerer alle de punkter, hvor vi er kommet til kort overfor det ideal. Men som et kompas for det hårde arbejde, der ligger til grund for os alle som borgere, siger Barack Obama i den første episode.

Showet er produceret af Higher Ground Production, der er et produktionsselskab grundlagt af Barack og Michelle Obama.

Sponsoreret indhold