Bar ikke mundbind: Joan Collins smidt ud af IKEA
En tur i IKEA endte yderst ubehageligt for skuespilleren Joan Collins.
I en klumme i The Spectator fortæller den 87-årige skuespiller, hvordan hun blev smidt ud af et møbelvarehus i Frankrig, fordi hun ikke bar mundbind.
- Under en shoppetur i IKEA havde jeg mit nye plastikvisir på, som jeg havde set frisørerne i London bære, fortæller stjernen i sin klumme og fortsætter:
- Den er mindre kvælende end et "mundkurvsmundbind", så jeg lettere kan trække vejret, forklarer hun om sit valg af visir.
Artiklen fortsætter under billedet

Joan Collins spillede den ikoniske rolle som Alexis i tv-serien "Dollars". Foto: MEGA
Men skuespillerens visir levede ikke op til fransk lovgivning om at bære mundbind.
- En nævenyttig betjent blev dybt fornærmet over det, og mens jeg stod og overvejede fordelene ved IKEA's gravad laks mod den røgede laks, så slog han til, genkalder Collins.
- På galliske manerer viftede han med armene og råbte, at jeg skulle tage en ordentlig maske på, da visirer ikke er lovlige, fortæller hun om sit møde med lovens lange arm i köttbullar-højborgen.
- Således revset, luskede jeg væk, mens jeg mumlede noget på engelsk, som, mens han sendte mig et vredt blik, jeg frygter, han forstod, beskriver hun om udsmidningen.
Skuespilleren fortæller, at hun nu har forsøgt sig med et mundbind, men det efterlader hendes ansigt med en "hæslig grimasse".