Kendte27. juni 2022

Bam Margera forvundet fra afvænningsklinik IGEN

Den 42-årige “Jackass”-stjerne drømmer åbenbart ikke om at komme sit angivelige misbrug til livs
Bam Margera
"Jackass"-stjernen Bam Margera er endnu en gang smuttet fra afvænningsklinikken.
 Foto: MEGA

Tv-stjernen Bam Margera blev første gang meldt savnet i midten af juni, da han efter kort tid på en afvænningsklinik i Florida var flygtet fra stedet.

Få dage senere blev han dog fundet på et nærliggende hotel, og det lød siden, at stjernen var flygtet fra stedet grundet sin forestående skilsmisse med Nikki Boyd, og at han siden bruddet ikke havde haft kontakt til sønnen, Phoenix Wolf.

Da politiet lokaliserede ham, tog han frivilligt med tilbage til behandlingsstedet.

Men nu tyder alt på, at han alligevel ikke er helt tilfreds med omstændighederne, da TMZ nu kan berette, at han endnu en gang er smuttet fra stedet.

Artiklen fortsætter under billedet

Bam Margera
"Jackass"-stjernen ønsker vist på ingen måde at være indskrevet på den pågældende klinik.
 Foto: MEGA

Ifølge politiet er Margera sidst blev set lørdag eftermiddag i Deerfield Beach i Florida, efter han forlod afvænningsklinikken LifeSkills uden tilladelse.

Her blev han set bære en sort T-shirt, sorte joggingbukser og sorte sneakers.

De lokale myndigheder leder fortsat efter stjernen og beder alle om at kontakte dem, hvis man skulle have set, hvor Margera befinder sig.

Stjernens tid på afvænningsklinikken er påkrævet af retten, hvorfor han ikke bare kan forlade stedet uden tilladelse.

Da han første gang forlod lokaliteterne, skulle han angiveligt have fortalt en medarbejder på stedet, at han var “utilfreds” med deres services, og at han derfor ville lade sig indskrive et andet sted for at få den nødvendige behandling.

I stedet lod han sig tjekke ind på et hotel i nærheden, mens han desuden også blev set ude nyde en lang række drinks på en bar.

Sponsoreret indhold