Kendte23. august 2023

Balltze er død – memehunden mister livet til kræft

Hunden Cheems Balltze, der gik viral adskillige gange, er død af kræft. Han blev 12 år
Balltze er rejst til den evige hundepark i skyerne.
Balltze er rejst til den evige hundepark i skyerne.
 Foto: Privat

Kær hund har mange navne. Således er den verdenskendte shiba inu Cheems Balltze også kendt som "Ball Ball", Cheems eller Balltze.

Derfor er internettet i stor sorg efter at have lært, at Balltze er død.

LÆS OGSÅ: Lagde du mærke til det? Berømt meme-hund i kontrolrummet

Memehunden døde fredag i en alder af 12 år efter at have kæmpet mod en kræftsygdom. Det skriver ejeren på Instagram.

Hunden sov ind i forbindelse med en operation, som han altså aldrig vågnede fra.

– Vær ikke trist. Vær sød at huske den glæde, som Balltze gav verdenen. En shiba inu med et rundt, smilende ansigt, som connectede til dig og mig. Han har hjulpet så mange mennesker under pandemien og bragt en masse glæde til mange af jer, men nu er hans mission fuldendt.

– Jeg tror på, at han løber frit rundt i himlen og får en masse lækker mad med sine venner. Han vil altid være i mit hjerte. Jeg håber, han kan fortsætte med at bringe glæde til alle i onlineverdenen – det er mit ydmyge ønske.

Læs opslaget her:

Balltze har en stor fanbase og godt 870.000 følgere på det sociale medie og blev især kendt for sin forkærlighed for cheeseburgere.

Sponsoreret indhold