Kendte28. juni 2020

"Bagedyst"-vinder springer ud som kunstner

24-årige Frederikke Legaard kan fejre sin første udstilling på et galleri - og det endda med rekordhurtigt salg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200423_jsu7179-1.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

22 minutter skulle der gå, fra dørene til galleriet Collaborations i København slog dørene op, til Frederikke Legaard fik solgt sit første værk.

Så udover at være sidste års vinder af "Den Store Bagedyst", kan hun nu kalde sig udstillende kunstner med sine flotte skulpturer til skue for første gang.

I et interview på DR.dk fortæller 24-årige Frederikke, at det var vildt og overraskende, at få solgt sit første værk så hurtigt.

- Der kom jo faktisk bare en person ind, som ikke kender mig, men som kunne lide mit værk og købte det. Det var virkeligt stort og føltes ret vildt. Det gav mig i hvert fald en følelse af at vide, hvorfor jeg laver det, jeg gør, siger hun.

Da Frederikke i sin tid vandt bagekonkurrencen på tv, var hun dog allerede overbevist om, at det nok nærmere var kunstkarriere end kogebøger, der ventede hende forude.

Selvom den slags muligvis godt ville kunne kombineres.

– Det kunne være interessant at bruge sejren til noget, og jeg er åben over for nye projekter og muligheder, deltagelsen kan åbne op for – det ville være sjovt, fortalte hun dengang til SE og HØR, før hun hentyder til sin kunstuddannelse i Amsterdam, som selvfølgelig lige skulle færdiggøre:

– Jeg ser ikke nogen stoppe mig i at lave begge ting på samme tid.

Den smukke kreative "Bagedyst"-babe er oprindeligt uddannet skilteteknikker, men efter en tur forbi både højeskole, madakademi, ophold i New York og sejren i "Den Store Bagedyst", er hun nu altså foreløbigt endt som ung og lovende inden for kunstbranchen.

Sponsoreret indhold