Kendte20. februar 2022

"Bagedyst"-vinder Nipuni Julie Jakobsen afslører babynavn

I januar kom "Bagedyst"-vinderens lille søn til verden, men hun og kæresten har taget sig god tid til at vælge navnet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er lidt over en måned siden, at "Den store bagedyst"-vinder Nipuni Julie Jakobsen og kæresten Esben Aleksander Theibel kunne dele den glædelige nyhed om, at de var blevet forældre til en lille dreng.

I forbindelse med fødselsnyheden havde parret desværre ikke noget navn, de kunne dele med deres mere end 25.000 følgere.

Nu er parret dog langt om længe blevet enige og har taget en beslutning.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Det fortæller bagedronningen i et opslag, hun søndag har delt på sin Instagram-profil.

- Det har ikke været nemt, men det har været vigtigt at finde det rette. Vi har skrevet navne ned og streget dem ud, for at skrive nye navne ned, skriver hun og fortsætter:

- Nu har vi fundet, hvad vi selv synes er det fineste navn. Sig hej til vores lille MILLO.

Nipuni Julie Jacobsen deltog i 2017 i "Den store bagedyst" og samme år vandt hun jule- og nytårsudgaven af det populære program på DR, men de flotte titler kan ikke sammenlignes med titlen som mor.

- Det største nogensinde. Min største mindste kærlighed. DU overgår alt jeg nogensinde havde forestillet mig var muligt, skrev hun i et opslag i januar kort tid efter fødslen.

Se opslaget her:

Sponsoreret indhold