Kendte28. september 2021

”Bagedyst”-stjerne Jesper Søvndal har været på knæ: Vi skal giftes!

Jesper Søvndal og kæresten Johanne Mygind blev for knap et år siden forældre sammen for første gang – nu er der også kommet en ring på fingeren
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lykken er bestemt ikke til at tage fejl af hos influenceren og bloggeren Johanne Mygind og ”Den store bagedyst”-kæresten Jesper Søvndal.

Han har nemlig været nede på ét knæ. Det afslører hun tirsdag aften på sin Instagram-profil.

- JAAAA!! – var svaret, skriver hun kort til billederne, der henholdsvis viser parret kysse inderligt og dernæst en guld forlovelsesring.

Trods det kun er minutter siden, bloggeren kunne dele de glædelige nyheder, så vælter det allerede ind med tusindvis af likes og lykønksninger.

Blandt andet fra ”Nybyggerne”-dommeren Mette Helena, der skriver: ”Åh dejligt. Tillykke”, efterfulgt af både hjerter og lykkelige emojis, mens flere andre melder sig på banen med samme besked.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jesper_soevndal_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Amatørbageren kan nu snart kalde sig sin kærestes ægtemand. Foto: Thomas Laursen

Det er dog ikke kun parrets venner og følgere, der er glade for de lykkelige nyheder. Også Johanne Myginds datter, Augusta fra et tidligere forhold er glad for morens og Jespers forlovelse – trods glæden er lidt mere ”iskold”:

- Augustas respons var lid køligere: Endelig. Det har jeg snakket om siden jeg var 6 år, skriver hun videre til billederne.

Artiklen fortsætter under opslaget

Det var tilbage i oktober måned sidste år, at parret kunne afsløre, at de var blevet forældre til deres lille søn Bille.

Parret stod frem offentligt som kærester tilbage i 2018, efter at de to mødte hinanden i Bruuns Galleri, hvor Jesper på daværende tidspunkt agerede dommer i en bagekonkurrence, mens Johanne gennem sit arbejde skulle tage billeder under eventet og derefter sende dem til Jesper.

Det var deres fælles kærlighed til kager, der i sidste ende bragte dem sammen, og nu kan de to snart forevige deres kærlighed til hinanden med et ”ja” foran præsten.

Sponsoreret indhold