”Bagedyst”-stjerne Frederik Haun deler glædelig nyhed: Han sagde ja

(Foto: Martin Høien)

Der er lutter lykkelige dage hjemme hos tv-stjernerne Frederik Haun og Morten Kjeldgaard.

For selvom hverken Morten Kjeldgaard endte med at vinde dette års ”Vild med dans”-sæson og hans kæreste, Frederik Haun måtte nøjes med en finaleplads uden placering i ”Den store bagedyst”.

Ja, så går det dem rigtig godt privat.

De to har nemlig vundet noget meget større end titler og trofæer. Det afslører Frederik på sin Instagram-profil.

- Vi vandt hinanden, skriver han kort til billederne, der først viser de to kysse hinanden i et snefyldt landskab, mens de på det andet viser et par smukke ringe frem.

Artiklen fortsætter under opslaget

Til billedet har han desuden hashtagget: ”engaged” for at indikere, at de to skal giftes.

Artiklen fortsætter under billedet

Ejendomsmægler og bagedyst-stjerne Frederik Haun fandt kærligheden i danseren Morten Kjeldgaard, og nu skal de to giftes. Foto: Martin Høien

Det er kun få minutter siden, han kunne dele de glædelige nyheder med sine mere end 37.000 følgere på det sociale medie, men det strømmer allerede ind med lykønskninger fra nær og fjern.

Herunder især fra både bagedyst-vennerne og ikke mindst ”Vild med dans”-stjernerne. Det er da heller ingen ringere end skuespiller Mathias Kaki, som også dansede med i programmet tilbage i 2016, der har taget de smukke billeder.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close