Kendte27. januar 2021

"Bagedyst"-Jasmin jubler: - Jeg er gravid

Til sommer bliver de fire hjemme hos altid smilende Jasmin Gabay fra ”Den store bagedyst”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20181108_dm_interview_jasmin_den_store_bagedyst_011_0.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Den 32-årige ”Bagedyst”-darling Jasmin Gabay er altid garant for højt humør, masser af farver og store smil.

Men lige for tiden er der ekstra grund til særligt mange af sidstnævnte. For til sommer skal hun være mor for anden gang.

”Ja, den er god nok. Så kan vi vist ikke holde det for os selv længere,” skriver Jasmin om den voksende mave.

Jasmin charmerede sig ind på de fleste DR-seere, da hun i 2018 deltog i kage-kapløbet om mesterbagerforklæde og trofæ i ”Den store bagedyst”.

Udover passionen for bagværk er Jasmin travlt beskæftiget med både musik – både som deltager ved ”Dansk Melodi Grand Prix” og som gæstesolist ved Stig Rossens julekoncerter.

Derudover er hun vært på egen podcast ”Glad i låget”.

Hendes kæreste – og kommende far til spirrevippen i hendes mave - er trommeslageren Niclas Bardeleben. Gabay har en søn, Jonathan, fra et tidligere forhold.

Den bedårende video med de gode nyheder oversvømmes med lykønskninger - også fra flere af Jasmins "bagedyst"-kollegaer.

Sponsoreret indhold