Kendte17. juli 2021

Bagedyst-Anne single igen

Anne fra “Den store bagedyst” blev single for to måneder siden – efter otte måneders forhold til hemmelig mand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anne_10.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Anne Kirstine Tirstrup, 26, fra den seneste omgang af det populære bageprogram må nøjes med at bage kager til sig selv, når hun kommer hjem. For forholdet til hendes hemmelige kæreste er slut.

– Det fungerede bare ikke til sidst. Der er sket en masse ting, så nu er jeg single, siger hun til SE og HØR og svarer bekræftende, da vi spørger, om vi skal sende nogle søde mænd i hendes retning.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/anne_1_3.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Som Annes kæreste kan du være sikker på at få masser af fantastiske kager derhjemme. (Foto: Martin Høien)

– Ja, de må da gerne komme, slår hun fast.

Hun afslørede aldrig navnet på kæresten og har heller ingen planer om det efter bruddet.

– Nej, jeg tror, jeg stadig vil holde det hemmeligt, siger hun med sit velkendte smil.

Hun er for tiden på ferie på Bornholm og har det strålende trods bruddet.

– Jeg har det hammergodt. Jeg bager stadig en masse, og det er stadig en drøm at leve af det. Jeg er i hvert fald gået ned i tid på mit arbejde for at have mere tid til det, siger Anne, der til daglig er sygeplejerske.

Sponsoreret indhold