Kendte16. februar 2022

'Badehotellet'-stjerne springer ud som forfatter

Til maj kommer der spændende nyt fra Badehotellets Rosalinde Mynster, når hun debuterer som forfatter med en erindringsroman
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Serien 'Badehotellet' har ikke været helt det samme uden den kære Fie. Men nu der er nyt fra kvinden bag karakteren.

Rosalinde Mynster har nemlig valgt at kaste sig ud i at forfatte en erindringsroman.

Det afslører skuespillerinden på Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/rosalinde_1_1.jpg
 (Foto: Mike Kollöffel)

Rosalinde Mynster var med i fem sæsoner af Badehotellet, men springer altså nu ud som forfatter. Foto: Mike Kollöffel

- Siden jeg var lille, har jeg gerne ville skrive bøger, og den første er helt igennem til Søren, som lærte mig så meget om ordets kunst, skriver Rosalinde Mynster.

Bogen 'Min Fars Stemme' handler netop om Søren Spanning, skuespillerindens far.

Søren Spanning, der døde i 2020, er udover teater, tv og serier kendt fra en håndfuld julekalendere som blandt andet "Jul i Valhal" og "Brødrene Mortensens jul" - og nu er han foreviget nok engang i den nye erindringsbog.

https://imgix.seoghoer.dk/spanning_2_0.jpg
 (Foto: Ulla Aue)

Rosalinde Mynsters far Sørens Spanning sammen med hendes mor Karen-Lise Mynster. Foto: Ulla Aue

Selvom vi er mange, der husker Rosalinde Mynster bedst fra den populære TV2-serie Badehotellet, så er der, udover en kommende forfatterkarriere, sket meget i skuespillerindens professionelle og privatliv siden da.

Senest kunne vi se en solbrændt Rosalinde på den røde løber til årets Bodil Pris. Her var hun netop vendt hjem fra en bryllupsrejse til New York og Costa Rica med manden Jakob Emil Lamdahl Pedersen.

Bogen 'Min Fars Stemme' udgives til maj af forlaget Gyldendal.

Sponsoreret indhold