Kendte14. juli 2023

"Badehotellet"-stjerne afslører: Jeg er ikke med i finalesæsonen

Denne sommer er skuespillerne fra TV 2’s populære tv-serie i fuld gang med at optage den 10. og sidste sæson
"Badehotellet"-stjernerne afslører, hvordan den nye sæson bliver. 
"Badehotellet"-stjernerne afslører, hvordan den nye sæson bliver.
 Foto: Martin Høien

Når "Badehotellet" vender tilbage for sidste gang på skærmen, får seerne et gensyn med rigtig mange af karaktererne.

Men én må vi undvære – nemlig modstandsmanden Claus Villumsen, som bliver spillet af Andreas Jebro.

– Jeg har lavet en anden tv-serie, som også kommer til januar. Og det vil sige, jeg slet ikke er med i sæson 10. sæson, afslørede Andreas Jebro på den grønne løber til premiere på musikforestillingen "Natasja" torsdag aften i Operaen.

Den 39-årige skuespiller fik sin debut i "Badehotellet" i sæson 8, men seerne får altså ikke karakteren at se i finalesæsonen.

– Det er vemodigt, for jeg ville gerne have leget med, men sådan skulle det ikke lige være i den historie, som de fortæller i denne sæson, sagde han. Men så er der heldigvis blevet plads til at jeg kunne lave noget andet, fortalte Andreas, som er gift med "Badehotellet"s måske største stjerne, Amalie Dollerup, som spiller Amanda.

Og hun er naturligvis med i de nye afsnit.

– Når vi skal optage en fælles scene, hvor hele castet er med, så nyder vi det ekstra meget i år, fordi vi ved, det er sidste gang. Vi har også lige holdt en fest, hvor vi dansede, og det var så sjovt, fortæller Amalie Dollerup, som endnu ikke ved, hvordan det hele ender.

– Vi har kun fået fem eller seks afsnit, så jeg aner ikke, hvordan det slutter. Jeg håber, vi får afsluttet historien på en god måde.

Sponsoreret indhold