"Badehotellet": Derfor er det slut
Få et smugkig på "Badehotellet" sæson 10
LÆS OGSÅ: Merete Mærkedahl var IKKE med
Det er næsten 12 år siden forfatterparret Stig Thorsboe, 76, og Hanna Lundblad, 62, begyndte at skrive på ”Badehotellet”. De havde ingen anelse om, at det skulle ende som så stor en succes.
- Vi havde ikke forestillet os at det skulle være ti sæsoner. Vi sagde ret optimistiske at det skulle være fem sæsoner, siger Stig Thorsboe.
- TV 2 sagde ja, ja, nu ser vi lige, husker Hanna Lundblad.
Der gik dog ikke lang tid før millionvis af danskere trofast tændte for tv’et når TV 2 blændede op for sommer og sol på "Badehotellet". 64 afsnit er nu optaget og danskerne kan her i den tiende sæson nyde de ti sidste, inden det endegyldigt er slut.
– Vi håber, man bliver lidt overraskede, og der er sikkert nogle, der vil blive glade, og nogle vil sige, at de havde ventet noget andet.
– Det er vores sidste chance for at fortælle om karaktererne, så hvis der er noget, vi synes, vi manglede at fortælle, så var det nu, siger Stig.
Serien har været en kæmpe succes, alligevel mente parret, at det var på tide at stoppe.
– Det er os der har besluttet at det skal slutte, så vi kan ikke tillade os at græde, det ville være hyklerisk, lyder det fra Stig Thorboe.
– Hvorfor stopper I en succes?
– Fortællingen stopper for os. Det gav ikke mening at køre videre i den form, så derfor sagde vi, det er det, siger Stig.
– Penge har aldrig været vores motivation. Vi tillader os at kalde det et værk, siger forfatteren.
Parret, der både er gift og kollegaer, stod også bag "Krønikken" og "Lykke" og tiden må vise, om der er flere tv-succeser i deres ideboks.
– Vi skal slappe af, så må vi se, hvad der ligesom dukker op, siger Hanna Lundblad.
– Det har været meget intenst for os. Vi har været med i alt og fået optagelserne tilsendt hver eneste dag og har siddet med ved klippebordet, vi har været med i hele processen og kastet hver eneste skuespiller.
– Det har været et fuldtidsjob, så nu skal vi simpelthen bare lige trække vejret og finde os selv, siger Stig Thorboe.