Kendte2. september 2021

"Bachelor"-Casper viser sin date frem

Casper Berthelsen genfandt gnisten hos sin gamle kollega Sarah gennem noget så utraditionelt som shuffle dance
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

På den røde løber ved Zulu Comedy Galla har "Bachelor"-hovedpersonen Casper Berthelsen netop vist sin date, Sarah Jessica Jeppesen, frem.

- Vi har ikke sat en titel på endnu, men vi ser hinanden. Og har gjort det i to-tre måneders tid, fortæller den storsmilende ungkarl til SE og HØR.

Casper Berthelsen fandt ikke kærligheden på Rhodos, selvom 18 smukke kvinder bejlede til ham undervejs i TV 2-programmet, som kunne ses i løbet af foråret.

Misundelig på Caspers dates

Derhjemme sad hans gamle kollaga, Sarah, og så programmerne. De to har arbejdet sammen for 10 år siden i Forsvaret, og da hun fandt ud af, at det var Casper, der var i centrum for kærlighedprogrammet, fulgte hun ekstra godt med.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_g1a2001.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Casper med sin nye flamme (Foto: Mikael Rieck)

- Jeg var måske faktisk lidt misundelig over alle de dates, kvinderne var på. Så jeg skrev til ham, fortæller hun på den røde løber.

Da Casper ville sætte en date op med Sarah, brugte han en lettere utraditionel indgangsvinkel.

- Sarahs veninde danser shuffle dance, og det synes jeg, så fedt ud. Så jeg foreslog, at vi optog en video, hvor vi dansede shuffle dance, og så faldt vi i snak igen, griner Casper.

- Lad os være ærlige, du ville da mere end at danse?

- Haha, vi har i hvert fald ikke danset shuffle endnu.

Du kan se eller gense vores live fra den røde løber her:

Sponsoreret indhold